10 spørgsmål før du vælger lejlighed

Tjek disse 10 spørgsmål ud, inden du siger ja til en lejlighed. Måske var der noget du ikke lige havde set komme.

  1. Er alle udgifter inklusiv i lejeprisen, eller kommer der internet, el eller andet oveni?

Det er vigtigt ikke at overse alle de udgifter, der ofte kommer oveni den i forvejen angivet leje. Det kan hurtigt løbe op, hvis du også skal betale for tv-pakke, internet osv.

  1. Vil du have en roommate?

Måske hører der en roommate med, eller måske vil du undersøge, om du kan splitte lejen med en, hvis lejligheden er delevenlig. Hvis lejligheden ikke er særlig delevenlig, men med gennemgang mellem to værelser, skal du måske overveje, om du kan betale hele lejen selv, eller om du kan leve med gennemgangen.

  1. Kan du få boligstøtte?

Hvis du bor alene eller med flere, hvor I alle er studerende kan du tjekke, om du kan få boligstøtte, der kan hjælpe på prisen af lejemålet.

  1. Er der mulighed for vask og tørring, eller skal du selv investere i en tørretumbler?

Nogle steder er der kælderrum, hvor man kan reservere vaskemaskine og tørretumbler gratis. Hvis ikke skal du selv finde en løsning ved mindre der er et vaskeri nær dig.

  1. Er der loftsrum eller andet opbevaring tilgængelig?

Det er ikke så vigtigt, hvis du har forældre tæt på, der kan opbevare dine ting, som du ikke bruger, men hvis ikke, kan det være vigtigt at have plads til fx møbler, som du ikke bruger til hverdag.

  1. Er der parkering til bil eller kort afstand til bus, metro eller tog?

Har du bil bør du tjekke, om det er muligt at parkere i nærheden. Har du ikke bil er det godt at se stoppestederne for bus og andet offentlig transport an og overveje om busruterne passer til din skole eller arbejdsplads.

  1. Er den for nyligt renoveret eller istandsat?

Hvis det er en ældre bygning med ældre køkken og bad kan der nemt være udgifter som tiden går, fordi komfuret fx siger fra.

  1. Har du tjekket i kontrakten om lejen fx kan stige?

Husk at læse kontrakten godt i gennem mange gange. Der kan være flere aftaler gemt i den, som senere kan betyde, at du må flytte fra ejendommen, hvis fx lejen stiger pludseligt.

  1. Er der meget støj i nærheden?

Ligger lejligheden tæt på trafik, natteliv eller skoler? Der kan være mange grunde til støj, og måske har du det fint med det, men det kan også være et problem, hvis du gerne vil nyde ro om natten eller dagen.

  1. Er det ubegrænset leje?

Kan du blive boende i lejligheden, eller er det for en begrænset periode? Det er aldrig rart pludseligt at skulle finde noget nyt, fordi lejlighedskomplekset skal renoveres, hvis man ikke er forberedt på det, og ikke lige har et andet sted at flytte hen.

Previous article5 grunde til at du sover dårligt
Next articleDisse 4 ting bør enhver mand kunne