Bagt grød med banan og peanut butter | Emma Martiny

Bagt grød med banan, æg og peanut butter – se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/bagt-groed-med-banan-og-peanutbutter/

Giv din morgenmad et nyt twist ved at bage din grød i ovnen, istedet for at komme den i gryden. Resultatet er sprødt på ydersiden og saftigt i midten, og tilsætter man banan og peanut butter inden fadene sættes i ovnen, smager det ekstra fantastisk

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 2 personer

Ingredienser:
2 bananer
2 æg, str. M/L
1 dl grovvalsede havregryn
1 dl finvalsede havregryn, boghvedegryn eller hirseflager
1 dl mælk eller mandelmælk
1 tsk. bagepulver
1 nip salt

ENDVIDERE
Kokosolie eller smør
2 spsk. peanutbutter

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader.
Mos en af bananerne med en gaffel. Pisk bananmosen sammen
med æg, og rør derefter havregryn, mælk, salt og bagepulver i skålen. Smør to ildfaste forme med kokosolie eller smør, og fordel derefter
grøden heri. Placér 1 spsk. peanutbutter i midten af grøden i hver form. Skær den anden banan i skiver, og fordel dem i overfladen af grøden.

Sæt nu formene i ovnen i 20-30 minutter, indtil de er gyldne og sprøde i overfladen. Lad dem køle en smule af, og servér.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Emma Martiny’s blog her http://www.emmamartiny.dk/