Dukkahkrydret lammesteg | Emma Martiny

Dukkahkrydret lammesteg med lækre knuste kartofler – få opskriften her: http://www.migogminmad.dk/opskrift/dukkahkrydret-lammesteg-med-knuste-kartofler/

Giv påskelammet ekstra smag med mellemøstlige krydderier. Her kommer jeg dukkahen på en lammekølle, inden den kommes i ovnen. Krydderierne giver smag til kødet, som langsomt ristes og får en sprød overflade i ovnen.

Nem og lækker dukkah krydderiblanding – få opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/dukkah-krydderiblanding/

Dukkah er en egyptisk krydderiblanding, der laves ved at riste nødder og krydderier på en pande.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 4-6 personer

Ingredienser:
1 lammekølle
1 spsk. olivenolie
1 portion dukkah

Knuste kartofler:
1 kg kartofler
2 spsk. olivenolie
Salt

Myntedressing:
1 håndfuld mynte
2 dl yoghurt
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Salt & friskkværnet peber

Sådan gør du:
Lam:
Tænd ovnen på 250 grader. Dup lammekøllen tør med køkkenrulle, placér den i et ildfast fad, og smør den ind i olivenolie. Drys og dup dukkahen på lammekøllen, og fordel det over kødet, så hele køllen er dækket.

Hæld vand i fadet, så det dækker bunden, og sæt derefter køllen i ovnen ved 250 grader det første kvarter. Skru derefter ovnen ned på 150 grader en time, og skru til sidst op på 175 grader de sidste 45 minutter. Lammekøllen skal altså have i alt 2 timer i ovnen.
Sørg for, at der hele tiden er vand i bunden af fadet, så det ikke brænder på, og lad lammekøllen hvile i 15 minutter, inden du skærer kødet ud.

Kartofler:
Skrub kartoflerne rene, og kog dem i letsaltet vand. Lad de kogte kartofler køle en smule af, og placér dem derefter på en beklædt bageplade. Tænd ovnen på 175 grader.

Hold rundt om skindet på kartoflerne, og tryk dem flade med en gaffel, så du får små kartoffelkratere. Pensl kartoffelkraterne med olivenolie, drys med og salt, og sæt dem derefter i ovnen i 15-20 minutter, indtil de er gyldne.

Dressing:
Lav dressingen ved at hakke mynten fint og vende det sammen de resterende ingredienser. Smag til med salt og peber, og stil dressingen i køleskabet indtil servering.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Emma Martiny’s blog her http://www.emmamartiny.dk/