En af de vigtigste ting man kan gøre, når man står overfor et nyt projekt med nye udfordringer er, at spørge en person til råds, der har erfaring med de nye elementer. Mange af os er ikke glade for at spørge om hjælp, fordi vi har en misforstået idé om, at det betyder vi ikke er gode nok selv. Det er dog noget værre vrøvl: selvfølgelig er du ikke god til alting! Du startede faktisk ud med, at være dårlig til stort set alting: da du blev født, var du lige så blank, som alle de andre babyer. Men personer der vidste mere end dig, hjalp dig med at forstå de udfordringer du stod overfor, og på den måde voksede du langsomt fra et hjælpeløst barn og til en (nogenlunde) kompetent voksen. Den fejl vi laver er, at vi tror vi er ”færdige” med denne rejse på et eller andet tidspunkt. At vi burde kunne alting, når vi når en vis alder, og at folk vil grine af os, hvis de ser os spørge om hjælp. Vi har en eller anden idé om, at når man er voksen, så kan man stå på egne ben omkring alt, og skal vide alting. Men som du nok kan se, når du tænker over det på den måde, så er det fuldstændigt umuligt: vi kan ikke vide alt og alting.

Som håndværker er der mange ting jeg ikke ved, udenfor det felt, jeg har specialiseret mig i. Jeg kan ikke finde ud af at formulere kontrakter – der spørger jeg en advokat til råds. Jeg er ikke god til at designe tøj, så jeg køber noget der er designet af en professionel. Selv indenfor mit felt, har jeg ingen illusioner om, at jeg ved alting: nej, jeg læser stadig manualen, når jeg engang imellem køber et nyt møbel i IKEA, og står overfor at skulle samle det.

Men de ting jeg ved noget om, dem har jeg til gengæld på rygraden, og jeg deler gerne ud af min viden. Jeg ved hvor man skal klikke sig hen på Stark.dk, for at få lige præcis de rigtige materialer, til at løse din problemstilling. Jeg ved om du bør bruge søm eller skruer, når du skal sætte tingene sammen, og hvilken type træ, der fungerer bedst uanset om du bygger udendørs eller indendørs.

Det er ikke for at blære mig: som sagt, er der mange ting jeg ikke ved. Du ved helt sikkert noget, som jeg ikke har den fjerneste anelse om. Men det er derfor vi må hjælpe hinanden: og det kræver, at vi ikke er bange for, at erkende når der er noget vi ikke ved. Det er helt naturligt, og ved at stå ved sin uvished, kan man få den hjælp man har behov for.