Finteskolen giver bonus for Durmisi | brondby.com

Da Brøndby Junior TV – Brøndby IF’s TV-program for børn – havde premiere den 18. marts, tog Riza Durmisi og Andrew Hjulsager seerne med på “Finteskolen”. Her viste de, hvordan man laver den såkaldte “Michael Laudrup-finte”.

Det er imidlertid ikke kun børnene ude foran skærmen, der har fået noget ud af lynkurset. Fem dage senere – søndag den 23. marts – brugte Riza Durmisi således selv “Michael Laudrup-finten” til at sætte en OB-spiller og skabe en skudmulighed.

I videoen ovenfor kan du se et kort sammenklip af “Finteskolen” og Riza Durmisis aktion mod OB.

Du kan se hele første program af Brøndby Junior TV via følgende link:
http://brondby.com/nyhed/2014/03/18/premiere-se-foerste-udgave-af-broendby-junior-tv