Grillet andebryst med hokkaidomos og rødløg | GASTROmad

Lækker grillet andebryst med hokkaidomos – Se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/grillet-andebryst-med-hokkaidomos-og-syltede-roedloeg/

Siden jeg fik min første kuglegrill griller jeg altid vores juleand på den. Den naturlige smag af let røg, som ænder får på grillen giver dem kun noget ekstra smag til kødet. Derfor har jeg også valgt, at grille et par andebryster, som får selskab af denne lækre hokkaidomos, der har smag af en bearnaise.

Se tips og tricks film her https://youtu.be/2bLIS6HYUSM

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift til 4 personer:

Ingredienser:
3 – 4 andebryster
6 hele allehånde
6 hele nelliker
6 hele enebær
6 hele peberkorn
1 hel hokkaido
Frisk estragon
Æbleeddike
1 pakke smør

Sådan gør du:
Rids andebrysternes skind i tern.
Rist de hele krydderier på en tør pande ved middel varme i 5 minutter. Mort eller kør dem igennem en kaffekværn.
Masser krydderier og timian godt ned i andebrysterne.
Lad dem stå i 30 minutter eller natten over.

Del hokkaidoen og fjern frøene med en ske.
Skær den i store tern, som koges møre i vand i 15 – 20 minutter.
Hæld vandet fra og blend hokkaidoen til en mos med en stavblender.
Kom 1 – 2 spsk. smør i mosen og smag til med æbleeddike og estragon.

Grill andebrysterne, først direkte på skindsiden indtil de er sprødt. Dernæst indirekte på kødsiden i ca. 10 minutter.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://gastromad.dk/