Grøntsagssuppe med broccoli og svitsede svampe | Gardum

Lækker grøntsagssuppe med skønne grøntsager og svitsede svampe – få opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/groentsagssuppe-med-svitsede-svampe/

Denne grønne suppe er en hverdagsfavorit hjemme hos mig. Den mætter fantastisk, og så er det en genial måde at få kørt en masse grøntsager indenbords!

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 2 personer

Ingredienser:
1 broccolihoved med stok
1 løg
2 fed hvidløg
1 tsk. olivenolie
200 g frisk spinat
1 dåse butterbeans
6 dl grøntsags bouillon
1 tsk. salt
1 tsk. chilipulver
2 tsk. Spidskommen
Friskkværnet peber
Svitsede svampe:
250 g. Brune champignon
1 fed hvidløg
1 spsk. Soyasauce

Sådan gør du:
Skær broccolihoved og -stok samt løg og hvidløg groft. Snit svampene og det ekstra fed hvidløg, og stil det til side. Svits broccoli, løg og hvidløg til broccolien er en smule mør.

Tilsæt herefter spinaten og varm det op, indtil det falder sammen. Når grøntsagerne efter ca. 7 minutter er nogenlunde møre, sættes de til side. Svits herefter svampe og hvidløg i soyasauce, til svampene er møre. Hæld spinat, broccoli, løg og hvidløg i en blender med drænede butterbeans, bouillon, salt, chili og spidskommen.

Blend, indtil suppen har en cremet konsistens, og smag eventuelt til med yderligere krydderier og salt. Tilsæt mere væske, hvis du ønsker en mere flydende suppe.

Server suppen brandvarm toppet med de svitsede svampe og friskkværnet peber.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Mia Gardum’s blog her http://www.gardum.com