Hjemmelavet müslibar med chokolade | Copenhagen Cakes

Hjemmelavet müslibar – Se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/hjemmelavet-mueslibar/

Den perfekte snack til skoletasken, til morgenmaden på farten, til et mellemmåltid i læsesalen eller til den lille sult derhjemme. Müslibarer er både nemme og hurtige at lave selv, og er et perfekt ”ryd køkkenskabene”-projekt, hvor alle slags nødder, kerner, tørrede frugter osv. kan bruges.

Se tips og tricks film her https://youtu.be/Nl8KS7pxjac

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 10 stks.

Ingredienser:
1 dåse kondenseret mælk (397 gr)
75 g kokosmel
125 g usaltede pistaciekerner
300 g müsliblanding efter eget valg
75 g chokolade 70 %

Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 130 °C og beklæd en bageform (23×33 eller en halv bradepande) med bagepapir. Opvarm den kondenserede mælk på en pande ved svag varme og stil den til siden.
Hæld kokosmel, pistaciekerner og müsliblanding i en skål og bland det hurtigt. Tilsæt den kondenserede mælk og rør rundt. Hak chokoladen groft, hæld det i skålen og rør rundt.
Fordel blandingen i bageformen og pres det godt sammen. Sæt bageformen i ovnen og bag müslien i 1 time eller indtil müslien bliver gyldenbrun.
Efter bagning tages bagepladen ud af ovnen og müslien får lov at afkøle i 15 minutter. Skær derefter barerne ud i ca. 10 rektangler. Smelt evt. overskydende chokolade og dekorer de færdige müslibarer med chokoladestriber.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Copenhagen Cakes Youtube kanal her https://www.youtube.com/channel/UC4VE–q4DNnfdmzPJDIP3rA