Som husejer der er mange ting, der skal repareres eller udskiftes. Det gælder også for husets tagrender, som over tid kan blive så slidte, at de trænger til at blive udskiftet ? eller lave reparationer hvis muligt. Du kan købe dig fra arbejdet, hvis du kan finde en håndværker i tider med byggeboom, eller du kan lege handymand og klare det selv.
Hvordan skifter du selv din tagrende? Det er heldigvis ret nemt at udskifte.
Reparationer?
Tagrender kan få tæringer og huller. Helt ligesom faldet måske bliver forkert, så vandet ikke løber med nedløbsrenden og ud.
Ved forkert fald, kan du prøve at skubbe rendejernene der holder tagrenden, opad. Det gør du ved, at løfte lidt op i tagrenden og bøje i rendejernet. Hvis metallet er træt, bør du nok udskifte jernet, som dog kan betyde indgreb i tagkonstruktionen, hvor en professionel bør anbefales.
Hvis der er utætheder, kan du købe reparationstape eller elastisk reparationsmasse, der koster et hundrede kroner. Her kan du lukke om utætheder og huller i tagrende som nedløbsrør.
Tagrende typer
Du finder tagrender i forskellige typer; Plast, zink, stål og kobber. Her er plast den billigste type, og kobber er den dyreste type.
Du finder også forskellige størrelser. Tagrender kan købes i tre størrelser: Størrelse 10 med en bredde på 102 mm, størrelse 11 med en bredde på 120 og størrelse 12 med en bredde på 144 mm.
Du skal selvfølgelig vælge den samme størrelse/bredde som eksisterende tagrender, så de nye passer ned i rendejernene.
Køb så lange tagrender som muligt, så du slipper for mange samlinger.
Skift tagrende
Du skal starte med at fjerne den gamle tagrende. Her skal du bukke forfjedre og de inderste fjerdre op. Det giver mulighed for at vippe tagrenden op.
Når du har bøvlet med at vippe tagrenden op, fjerner du de gamle forfjedre med en nedstryger eller saks. Bank nye forfjedre på, der skal bruges til den nye tagrende.
Mål tagrenden op, monterer endestykker med lim og vip tagrenden i. Husk at lade stykkerne støde godt sammen. Luk samlingerne med lim.
Streg op til tudstykket som skal lukke sammen med nedløbsrøret. Sav hullet ud og fjern grater med en fil. Slut af med at lukke, så tagrenden sidder fast.