Kylling i karry med grove ris | Julie Bruun

Kylling i karry med grove ris – se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/kylling-i-karry-med-grove-ris/

Kylling i karry er et stort hit hjemme hos os. Det smager bare så godt, det er super nemt og hurtigt at lave. Man kan sagtens gøre retten sundere, men stadig bevare den cremede konsistens og den lækre smag. Derfor har jeg valgt denne ret, for at vise hvordan man kan lave små sunde justeringer. En anden god ting ved retten, er at den kan varieres som man ønsker og få den tilpasset så de mindste også kan være med. Man kan lave det til et samle selv projekt henne ved bordet, så børnene synes det er sjovt.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Ingredienser:
1/2 dl olie
2 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
1 tsk. tørret koriander
½ tsk. chilipulver
1-2 tsk. salt + peber
500 g. kyllingefilet
1 peberfrugt
3 forårsløg
2 gulerødder
2 dåser kokosmælk
1 dåse ferskner (+ halvdelen af vandet)

Grove ris

Evt. tilbehør:
Parmaskinke
Æble
Kokosmel eller kokoschips
Salte peanuts
Krydderurter
Cherry tomater

Sådan gør du:
Olien opvarmes i en gryde. Rist krydderierne af heri.
Vend kyllingen i og brun det let af. Hak grøntsagerne i ønsket størrelse og kom ved. Rør lidt rundt til de er blevet lidt bløde. Tilsæt nu kokosmælk og halvdelen af sukkervandet fra ferskenerne.
Tag 4-5 af ferskenerne op og skær dem i mindre stykker og kom ved.
Lad det hele simre i 10-15 minutters tid.
Kog i mellemtiden risen efter anvisning på pakken.
Top evt. hele herligheden med tilbehør efter egen smag. Prøv f.eks. ristet parmaskinke, æbler i tern, kokos og/ eller peanuts, friske krydderurter og tomater.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Julie Bruun’s blog her http://www.juliebruun.com