Kyllingenuggets med pommes frites | Gastromand

Kyllingenuggets og triple cooked pommes frites – Se opskriften her: http://www.migogminmad.dk/opskrift/kyllingenuggets-med-triple-cooked-pommes-frites/

Det er så meget en ambivalent ret det her! Reelt så er inspirationen jo hentet på fastfood-kæder som McDonalds, hvilket ikke er særlig Gastromand-agtigt – men alligevel er det bare så svært ikke at elske en ret som denne hvor man tager fastfood og giver det en omgang kærlighed og smag!

Se tips og tricks film her https://youtu.be/tz8DEPk6mJQ

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift til 4 personer:

Ingredienser:
4 kyllingebryster
2 poser Doritos Nacho Cheese (eller almindelige majschips)
½ liter kærnemælk
3 dl mel
3-4 æg
2 tsk cayennepeber
3 tsk spidskommen
2 tsk paprika
2 tsk oregano
salt og peber
bagekartofler – almindelige store kartofler kan selvfølgelig også bruges!
mindst 2 liter rapsolie – solsikkeolie burde også kunne bruges – oliven er NO GO!
salt i rigelige mængder

Skær kyllingen i ca. 1-1½ cm tykke skiver (gerne nogenlunde ensartede i størrelsen så vidt muligt). Smid stykkerne i en skål og hæld kærnemælken over. Lad det stå og ”marinere” i et par timer i køleskabet. Knus dine chips til ensartede stykker på størrelse med panko-rasp. Jeg gjorde det i hånden, men du kan sikkert også bruge din foodprocessor til det. Bland melet med krydderierne. Pisk æggene godt sammen. Lad kyllingestykkerne dryppe let af og vend dem i det krydrede mel, herefter i æggemassen og til sidst i de knuste chips. Placér de panerede kyllingestykker på din bagerist UDEN bagepapir. Bag kyllingen i 15-18 minutter ved 200 grader.

Vask kartoflerne og skær dem i passende pommes frites størrelse. Skyld dem under koldt vand indtil vandet ikke længere bliver “farvet” af stivelsen.

Kog fritterne i vand med ½ dl eddike i 10-12 min.
Lad dem efterfølgende køle i køleskabet i ca. 30 minutter.
Varm olien på ca. ⅔ varme – test om olien er varm nok ved at stikke enden af en af pommes friterne ned i olien – det skal boble stille og roligt.

Lad pommes friterne stege indtil de begynder at tage farve – hemmeligheden ligger i at stege små portioner af gangen – brug evt. en stålsi.

Herefter skal de køle af i ca. 30 min. igen – her kan du også smide dem i fryseren indtil du skal bruge dem.
Sidste omgang skal der fuld skrald på olien og pommes friterne steges indtil kulør og sprødhed er lige i øjet – hellere for meget end for lidt.

NOTE: Det kan være svært at få samtlige pommes frites færdige på samme tid, da de skal laves i små portioner. Dette lille problem kan løses ved at lægge de færdige pommes frites på en bageplade og varme i en varmluftsovn ved 200 grader i 5 min.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://gastromand.dk/