Kyllingesandwich med vafler, honning- og dijondressing | Emma Martiny

Kyllingesandwich med vafler, honning- og dijondressing – se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/kyllingesandwich-med-vafler-honning-og-dijondressing/

Disse små kyllinge vaffel sandwich er i sandhed en festlig mundfuld: luftige og sprøde vafler fyldt med saftig kylling, smeltet cheddar, sprød serranoskinke, frisk salat, cremet avokado og en guddommelig dijon dressing. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ganske virkeligt, og måltidet tager ikke mere end blot 30 minutter at trylle frem.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 4 personer

Ingredienser:
150 g mel
11⁄2 dl mælk
11⁄2 dl yoghurt
3 æg, str. M/L
2 spsk. smeltet smør eller olivenolie
1 tsk. bagepulver
1⁄2 tsk. salt
Smør eller olivenolie til stegning

Fyld
500 g kyllingeinderfilet
100 g cheddar
75 g serranoskinke
1-2 avocado
1 lille rødløg
1 stort hjertesalat
Salt & friskkværnet peber

Honning- og Dijondressing
2 spsk. mayonnaise
2 spsk. dijonsennep
1 spsk. honning
Salt & friskkværnet peber

Sådan gør du:
Lav først dejen til vaflerne ved at mikse alle ingredienserne sammen enten ved hjælp af en håndmikser, en foodprocessor eller blender. Tænd for vaffeljernet, og lad det opvarme, inden du pensler jernet med lidt smør eller olivenolie og steger vaflerne. Pas på, du ikke fylder for meget dej i jernet, så det flyder ud af siderne, når vaflerne hæver op.

Imens du steger vaflerne, kan du tilberede resten af måltidet – men hold et øje på vaflerne.

Steg serranoskinken sprød på en tør stegepande, og læg det til side på et stykke køkkenrulle.

Krydr inderfileterne godt med salt og peber, og steg dem på den ene side i lidt smør og/eller olivenolie, så de får en fin, gylden farve. Vend inderfileterne, og kom en skive cheddar oven på hvert stykke. Lad kyllingen stege færdig, mens osten smelter.

Skær avocado og rødløg i skiver, og skyl og del hjertesalatbladene. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til med salt og peber.

Nu er alle ingredienserne klar til at blive fyldt i vaflerne.
Du kan enten samle vaffel-sandwichene i køkkenet eller lade hver person lave sin egen.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Emma Martiny’s blog her http://www.emmamartiny.dk/