Kyllingesatay med agurkesalat | Foodfanatic

Kyllingespyd med agurkesalat – Se opskriften her: http://www.migogminmad.dk/opskrift/kyllingesatay-med-agurkesalat/

Da min søster og jeg var børn, var satay med peanutsauce og thailandsk agurkesalat en af de allerbedste ting vores mor kunne servere for os, og jeg kan blive helt nostalgisk, når jeg sætter tænderne i et spyd den dag i dag. De kan både laves med svinekød og kylling, men især ved brug af sidstnævnte er det vigtigt, at du ikke oversteger kødet da det let kan blive tørt.

Se tips og tricks film her https://youtu.be/TPz0j5i2oVI

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift til 4 personer:

Kylling:
500 g kyllingekød
1 dl kokosmælk
1 tsk stødt ingefær
1 tsk hvidløgspulver
1. spsk karry
1 spsk stødt koriander
1 tsk salt
2 tsk sukker
1 tsk kartoffelmel
4 spsk piskefløde
10-12 træspyd, lagt i blød i vand 30 minutter inden brug

Spicy agurkesalat:
2/3 dl eddike
½ dl vand
1 dl sukker
1 tsk salt
1 agurk
1 lille rødløg
2 røde chilier

Sådan gør du:

Kyllingesatay:
Skær kyllingekødet i tynde skiver.
Varm kokosmælken op uden at bringe den i kog, til den får en ensartet konsistens.
Hæld den varme kokosmælk i en skål, og rør den sammen til en marinade med de øvrige ingredienser. Tilsæt til sidst kyllingekødet. Lad det trække på køl i mindst 1 time – gerne natten over.

Sæt derefter det marinerede kød på spyd og steg dem på en varm grill eller under ovnens grillfunktion i ca. 5 minutter, til kødet lige akkurat er gennemstegt.

Spicy agurkesalat:
Bring eddike, vand, sukker og salt i kog i en gryde, og lad det simre til sukker og salt er opløst. Afkøl syltelagen.

Halvér agurken på langs, skær hver halvdel i 2-3 stykker på langs og snit agurkestængerne.
Pil og skær løg i tynde ringe og hak chilierne fint, fjern evt. frøene.

Vend agurk, løg og chili sammen med den afkølede syltelage og lad det trække på køl inden servering.

Anretning:
Servér kyllingesatay og agurkesalat med peanutsauce.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://www.foodfanatic.dk/