Madpakke med pirogger og pizza muffins | Martin Guf

Madpakke med pirogger og pizza muffins – Se opskriften her:

Den evige madpakke. Klokken er 7:20. Jeg er på vej ud af døren, og i det sekund jeg tager i døren, kommer jeg i tanke om madpakken. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste far eller forældre, der oplever det her, nu vil jeg ikke sige tit, meeeen, man må jo ikke lyve, det har min mor lært mig.

Så nu har jeg, synes jeg selv, lavet en genial plan. Jeg bruger 20-30 min. søndag aften på at bage, koge og blande noget, der er nemt og lige til at smide i Tjalfes madkasse. Her er to af mine favoritter.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift – 4 personer

Ingredienser:
25 g. gær
2 dl lunt vand
2 spsk. olie
1 æg
1 tsk. salt
6 dl hvedemel
1 æg til at pensling
Muffin- eller silikoneforme
1 rulle butterdej
1 pose med revet mozzarella
1 glas med god pizzasauce (ikke-dovne forældre laver en selv, jeg køber den altså)
Kød eller andet på toppen, her er der frit valg
Lidt oregano

Sådan gør du:
Rul din dej ud på bordet, del den i 8 lige store firkanter, kom hvert stykke i en muffinform.

Fordel osten, derefter saucen og til sidst dit kød ovenpå dejen og bag dem ved 170 grader i 20 min.

Bland gær, vand, æg og salt og kom derefter mel i til dejen er fast og blød som en bolledej. Lad dejen hæve 1 time.

Fyldet: Jeg bruger alle slags rester. Det kunne være lidt af kødsovsen, kylling I karry, fars, kødgryde – alt kan bruges, og det er en dejlig måde at komme af med resten af aftensmaden på.

Når dejen har hævet, deles den i 8 – 10 lige store kugler, som rulles ud til små “pizzaer”.  I midten lægges en tsk. fyld, og piroggerne foldes til en halvmåne. Tryk kanterne sammen med en gaffel.

Pensl dem med æg og bag den ved 180 grader I 15 min.

De er perfekte til madpakken og kan opbevares på frost.

Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk