Persillebearnaise sauce | Gastromand

Persillebearnaise sauce – Se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/persillebearnaise-sauce/

Vi har nok aldrig helt fattet det der med persillesovs? Hvorfor laver man en opbagt sovs på mælk og hvedemel når verdens bedste sovs blev opfundet da franskmændene valgte at sammen sætte æg os smør! Mere behøver man sgu da ikke! Derfor har vi sådan set bare gjort det hele verden sukkede efter – vi lavede en fantastisk ret bedre! Persille bearnaise blev skabt under vores remake af stegt flæsk og er blevet en udødelig klassiker på Gastromand.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift til 4 personer:

Ingredienser:
250 g smør
6-7 spsk hvidvinseddike
6-7 spsk hvidvin
1-2 skalotteløg
1 bundt bredbladet persille
3-4 pasteuriserede æggeblommer
lidt citronsaft
salt
hvid peber

Sådan gør du:
Klar smøret: Smøret opvarmes langsomt. Når det er helt smeltet, hældes den klare del forsigtigt over i en ny beholder, og det hvide bundfald kaseres.

Kog den hjemmelavede bearnaiseessens: Stokke fra den bredbladede persille, eddike, hvidvin, finthakket løg og lidt salt og peber kommes i en gryde og koges indtil lidt under halvdelen er tilbage. Si essensen.
Du kan nu vælge en af to veje: Den tøsede hvor du pisker saucen sammen i en gryde over et vandbad for at undgå at saucen skiller, eller den hårde måde direkte på kogepladen – jeg foretrækker selvfølgelig… vandbad:)

Pisk æggeblommerne i gryden med essensen til det skummer og stivner lidt

Pisk herefter smøret i, en skefuld ad gangen til at starte med (6-7 skefulde), og derefter i en tynd tynd stråle.
Sidst men ikke mindst tilsættes hakkede persilleblade.
Saucen smages til med citronsaft, salt og peber

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://gastromand.dk/