Quesadilla med kylling og bacon | Frk. Kræsen

Quesadilla med kylling – Se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/quesadillas-med-kylling-og-bacon/

Hurtig, men lækker mad kan godt virke som en uoverskuelig kombination nogle gange. Jeg ved godt, hvordan det er at stå i køkkenet kvart over syv om aftenen med nul fantasi. 9 ud af 10 gange ender jeg på quesadillas. Min yndlingskombination er med kylling og bacon, men ”tøm køleskabet”-versionen med alle lækre rester fra grøntsagsskuffen, er nu også en god kombination. Uanset fyld plejer det i hvert fald at gå hurtigt.

Se tips og tricks film her https://youtu.be/Ie-J6FPhegU

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift

Ingredienser:
2 tortillabrød (hjemmebagte eller færdigkøbte)
4 spsk. flødeost
2 håndfuld frisk spinat
1 kyllingefilet
2 soltørrede tomater
4 skiver bacon
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Sådan gør du:
Steg kyllingen i en spsk. olie. Smag til med salt og peber. Skær kyllingen i skiver.

Steg baconet sprødt. Skær den soltørrede tomat i tynde skiver, hvis du ikke allerede har købt et glas, hvor de er i skiver.

Smør tortillabrødet med flødeost. Læg fyld på halvdelen af tortillabrødet – begynd først med spinat, derefter lægger du skiver af kylling på, strimler af soltørret tomat og bacon.

Fold tortillabrødet sammen. Steg dem i olivenolie i 1-2 minutter på hver side, så din tortilla bliver sprøde og gyldne. Skær dem over på midten og så er de klar til servering.

Links:
Følg os på facebook hhttps://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://www.frokenkraesen.com/