Sådan Får du Hænderne Helt Fri af Din Bolig

Det kan godt være utroligt hårdt at skulle flytte ud af et hjem, som man har boet i længe. Vi mennesker knytter os stærkt til de steder vi kalder for ”hjem”, og der er typisk også rigtigt mange minder gemt i sådan et sted. Det kan dog af og til være nødvendigt, at hive rødderne op, og flytte til et andet sted. Nogle gange skyldes flytningen, at man har fundet et nyt arbejde i en anden by, og så er der jo ikke noget at gøre. Andre gange er grunden til flytningen også noget, der i sig selv gør ondt: som eksempelvis en skilsmisse eller et dødsfald. Uanset hvad grunden er, så er det i hvert fald noget, der plejer at gøre ondt.

Vi ønsker derfor typisk at få vores boligsalg overstået, så vi kan komme videre i livet. Selvfølgeligt vil vi gerne have en fornuftig pris på den bolig vi sætter til salg, men en del af os kan bare ikke vente på, at nogen andre har købt den, så vi kan komme videre med vores liv. Det gør ondt at blive mindet om boligen og minderne, og vi vil egentligt helst bare gerne gøre det til fortid, så vi kan begynde vores liv i et nyt hjem. Men vidste du, at de fleste der sælger deres bolig, hænger på den i 10 år efter de har fået den solgt?

Når du sælger en ejendom til en anden, så har du som sælger nemlig et 10-årigt ansvar. Hvis køber indenfor 10 år finder et eller andet problem med boligen, så er det meget muligt, at det er dig der kommer til at hænge på det. Du risikerer altså, at der flere år efter du har fået solgt din bolig, pludseligt bliver revet op i såret. Ikke alene skal du genleve alle minderne, og tabet af dit forrige hjem: det kan også meget vel ske at koste dig en masse penge.

Der er dog en måde du kan få hænderne helt fri af din bolig på. Det 10 årige ansvar ophører nemlig, hvis du i forbindelse med salget får tegnet en ejerskifteforsikring. Sådan en forsikring overtager nemlig ansvaret, så du ikke står med det. Der ligger lidt arbejde i det, men det er hurtigt tjent hjem på, at du ved at salget er fuldstændigt overstået og du kan lægge det bag dig. Det kræver blot at du får en bygningssagkyndig ud til at gennemgå huset, og udfærdige en tilstandsrapport. Med tilstandsrapporten i hånden kan du få tegnet en ejerskifteforsikring, og så er du fri til, at fokusere på din fremtid, uden risiko for at fortiden pludseligt spøger. Det er bedre at bruge lidt tid og kræfter her og nu, frem for pludseligt at stå med håret i postkassen om 5-10 år.