Sådan Skærer du Ned På De Sociale Medier

Det hele startede meget uskyldigt med de her sociale medier. Først var det blot en praktisk måde for de unge at kommunikere på, uden at behøve være i samme lokale. Så blev det en måde at holde kontakten på, efter folk flyttede til nye skoler eller byer. Pludseligt sprang de ældre generationer også på vognen, og muligheden for at finde frem til tabte bekendtskaber blev pludseligt et nyt og stort fokus. I dag er alle på et eller flere sociale medier, og de har udviklet sig til at dække alle disse praktiske behov og mere.

Men efter de praktiske behov blev dækket, så vat platformene nødt til at konkurrere på andre måder. Det var ikke længere nok, at have praktisk funktionalitet: det kunne enhver genskabe. Det nye mål blev derfor, at gøre folk afhængige af denne specifikke platform, så de ville blive ved med at bruge den. De fleste sociale medier er desuden ”gratis”: det koster ikke penge at registrere sig eller benytte sidens funktionaliteter. Det kan kun lade sig gøre, fordi brugerne er blevet til produktet. De sociale medier ved langt mere om dig, end noget medie har gjort hidtil: og derfor er der mange penge at tjene for dem i form af reklamer. Jo flere reklamer brugerne ser, jo flere penge tjener platformen altså. Det har motiveret de sociale medier til ikke bare at gøre folk afhængige af platformen så de ikke skifter, men at gøre dem afhængige at de bruger mest muligt tid på at bladre rundt. Jo mere tid de bruger, jo flere reklamer ser de.

Men det er ikke sundt at være afhængig af sin smartphone eller computer på den måde, og det ved vi godt. Vi hader alle sammen de dage, hvor vi om aftenen tænker tilbage og indser at vi har spildt alt for mange timer på de sociale medier. Så hvad kan vi gøre? Hvordan skærer vi ned?

Det bedste trick er, at finde noget andet du godt kan lide, og så investere i det. Hvis du tror der er en chance for, at du kunne blive bidt af at spille guitar, så køb en Fender: nu har du det bedst mulige fundament for at spille god musik, og du har en økonomisk investering der motiverer dig til at blive hængende. Hvis du godt kan lide biler og lange køreturer, så invester i en Volvo XC60. Det var hvad jeg gjorde: og det er faktisk skræmmende nemt at glemme alt om de sociale medier for en dag, hvis man bare drøner rundt og nyder livet.

De sociale medier er så vanedannende, fordi de formår at give os gode følelser for meget lidt energi. For at overkomme dette, må du finde en måde at binde dig selv til aktiviteter, der giver en større glæde på lang sigt, men som kræver noget energi her og nu.