Salgselev ved SELECTED FEMME – Britt

Britt Søby Rasmussen
Salgselev, SELECTED HOMME
23 år
Udlært 2012

Mit navn er Britt Søby Rasmussen. Jeg arbejder for SELECTED HOMME, hvor jeg er salgselev med ansvar for salg på det franske marked.

Jeg havde egentlig ikke hørt så meget om BESTSELLER, inden jeg søgte som elev. Jeg havde kun hørt, at det skulle være en god virksomhed at arbejde i. Det var først, da jeg besluttede mig for at søge ind, og jeg begyndte at søge rundt på nettet efter oplysninger, at jeg virkelig fik øjnene op for alle de muligheder, man har i BESTSELLER. Dette var også en af mine hovedgrunde til at søge ind som salgselev. Derudover var det vigtigt for mig at komme til at arbejde med udenlandske markeder, så jeg kunne bruge mit franske sprog.

Min hverdag består af mange forskellige ting, og der kan være mange bolde i luften, som jeg skal holde styr på. Mine hovedopgaver er at formidle al information fra Danmark til Frankrig og fordele varer ud til de franske butikker og samarbejdspartnere. Derudover handler min hverdag meget om at overveje, hvordan vi kan optimere vores salg.

SELECTED er stadig er et mindre mærke ved BESTSELLER, så vi kommer meget rundt i hjørnerne i den forstand, at vi selv går ind og snakker med de andre afdelinger. SELECTED lægger meget vægt på, at man i stedet for at sende en mail rejser sig og går hen og snakker med din kollega – hvilket jeg synes er en god ting, da man kommer til at lære folk bedre at kende.

Igennem to år skal vi på skole otte gange af en uges varighed. Hver uge er der et nyt emne. Det er dejligt at møde nogle af de andre elever fra de andre mærker, høre om deres hverdag og snakke med mennesker, som kan relatere til, hvad du laver. På disse skoleophold finder du virkelig også ud af, hvor forskelligt arbejdet er fra afdeling til afdeling og mærke til mærke. Selvom uddannelsen hedder det samme, er det oftest meget forskellige opgaver, vi som elever udfører. Det afhænger også meget af, hvilken afdeling du arbejder for. Når vi er på skole, lærer vi mange ting, som vi kan tage med tilbage til kontoret og bruge i hverdagen – både når man har med butikkerne og med sælgerne at gøre.

Jeg synes, at BESTSELLER er en rigtig god virksomhed at arbejde ved. Det er en virksomhed med tempo, men samtidig en virksomhed hvor du må tage ansvar. Du er ikke bare en “elev”, du er på lige fod med resten af dine kollegaer, som gerne vil høre dine ord og meninger. Det er en virksomhed, som byder på mange muligheder, og hvor du har mulighed for at give udtryk for, hvad du har af ønsker for din karriere.

Når jeg er færdig om seks måneder, så håber jeg at forsætte hos SELECTED og stadig arbejde med salg til det franske marked. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde i Frankrig og engang i fremtiden kunne jeg godt tænke mig at blive Area Sales Manager.

Et godt råd fra mig:

Vær ikke bange for at vise og sige, hvad du kan, og hvad du ønsker – det vil kun blive taget godt imod

Læs mere om BESTSELLER’s elevuddannelser på elev.bestseller.com