Shakshuka (pocherede æg i tomatsovs) | Emma Martiny

Lækker shakshuka i spicy tomatsovs – se opskriften her:
http://www.migogminmad.dk/opskrift/shakshuka-bagte-aeg-i-tomatsovs/

Shakshuka er en nordafrikansk ret, hvor æg pocheres i en krydret tomatsauce. Her er tale om fremragende fastfood, der kræver et minimum af ingredienser.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrift til 2 personer

Ingredienser:
1 løg
2 fed hvidløg
1 rød peber
1⁄2 spsk. olivenolie
2 tsk. paprika, gerne røget
3 tsk. spidskommen
2 dåser hakkede tomater
Salt & friskkværnet peber
2 håndfulde frisk spinat
4 æg, str. M/L
frisk basilikum
50 g fetaost

Sådan gør du:
Hak løget fint, riv hvidløget, og skær peberfrugten i små tern. Svits løg, hvidløg og peberfrugttern i olivenolie på en pande med et tilhørende låg. Drys med paprika, spidskommen, salt og peber, og lad det stege, indtil løgene er gennemsigtige.

Hæld de hakkede tomater over panden, og lad det stege videre i et par minutter, inden du smager saucen til. Tilsæt derefter skyllet spinat, og rør rundt indtil spinaten falder sammen.

Skub lidt af tomatsaucen til side med en ske, og slå et æg ud i hullet. Gør det samme med alle fire æg, og læg derefter låg på panden. Lad nu din shakshuka simre i cirka 10 minutter, indtil æggehviderne er faste, og blommerne stadig flydende. Smuldr feta og hakket basilikum over panden, og servér straks.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg Emma Martiny’s blog her http://www.emmamartiny.dk/