SoulShine, gensyn med arbejdsglæden – Et portræt af Mia Jensen

Mia har genfundet arbejdsglæden i sit fleksjob hos SoulShine, en butik med SecondHand vintagetøj i Aarhus. Efter et længere sygeforløb startede Mia i virksomhedspraktik i butikken. Her har hun genvundet selvtilliden, troen på sig selv som en ressource på arbejdsmarkedet og glæden ved at arbejde. Hun har rykket så meget, at hun nu er blevet ansat i fleksjob i butikken. En personlig sejr og en lettelse ikke længere at være en del af det kommunale system.
SoulShine gør et stort stykke arbejde for at give langtidssygemeldte livsglæden og arbejdsevnen tilbage via virksomhedspraktik i butikken.