Sunde snacks til madpakken | Vanløse blues

Sunde snacks – Se opskriften her: http://www.migogminmad.dk/opskrift/2-sunde-snacks-til-madpakken/

Alle børn har en sød tand og vi gerne have noget lækkert med i madpakken, eller få en lille lækker hapser. I denne video giver jeg dig 2 sunde og hurtige snacks du med god samvittighed kan servere for dine børn og dig selv.

Subscribe på kanalen og du vil modtage ugens nye lækre madopskrift | http://www.youtube.com/c/migogminmaddk?sub_confirmation=1

Opskrifterne:

Kakao/kanel snack:

Ingredienser:
4 dl blandede nødder – brug dine favoritter
2 dl rosiner
2 spsk kakao
2 spsk kanel

Sådan gør du:
Kom kakao og kanel i en stor frysepose, bland det lidt rundt. Kom nødder og rosiner i og ryst nu posen rigtig meget. Hold en si over en skål og hæld nødde/rosinblandingen i, for at fjerne den overskydende kakao/kanel blanding. Gem den overskydende krydderiblanding og kom nødde/rosin blanding på glas. Spis dem som snack, brug dem som topping på morgenmaden eller i salater.

Blanding bliver lige endnu en tand bedre hvis nødderne ristes først.

Dadelkugler ca. 15 stk.:

Ingredienser:
4 dl dadler
1 dl ristede hasselnødder
2 dl ristede og saltede peanuts
0,5 dl kokosmel
3 spsk appelsinsaft
Sesamfrø, kokosmel og kakao til rulning

Sådan gør du:
Start med at hakke peanuts og hasselnødder i en foodprocessor eller minihakker. Kom dem i en skål sammen med kokosmel. Fjern stenene fra dadlerne og ælt dadlerne sammen med nødderne. Tilsæt appelsinsaft undervejs.

Form massen til kugler og rul dem i sesamfrø, kokosmel og/eller kakao. Opbevar kuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet, hvor de snildt kan holde sig 2 uger, hvis du altså ikke har spist dem inden.

Links:
Følg os på facebook https://www.facebook.com/migogminmad/
Følg os på instagram https://www.instagram.com/migogminmad.dk
Følg bloggen http://vanloseblues.blogspot.dk/