Home Udendørs Ting du skal have styr på inden kragejagten

Ting du skal have styr på inden kragejagten

0
Ting du skal have styr på inden kragejagten

Lokkere

Uanset om man er ude efter de lokale eller trækkende fugle, har man brug for lidt lokkefugle. Man kan sagtens have succes ved blot at anvende en enkelt udstoppet krage. Udover en udstoppet krage er det også meget effektivt at bruge en udstoppet sølvmåge, sølvmåger spiser gerne det samme som krager, derudover er de meget forsigtige så en måge på jorden er et sikkert tegn til kragerne om fred og ingen fare. Sølvmåger har også den fordel at de er nemme at se for kragerne på lange afstande på grund af deres meget hvide fjerdragt.
Når du har fået sat dine lokkefugle op, skulle kragerne komme helt hen til lokkerne det er derfor vigtigt at dit skjul er placeret tæt på så du er på skudhold når fuglen kommer.

Lokkekald

Krager er en utrolig snu fugl som reagere på bevægelse, men også lyde hvilket man kan udnytte hvis man er dygtig. Hvis man har et kragelokkekald og man kan finde ud af at håndtere det, kan man forøge sine chancer markant. Et par lokkefugle og et godt kald kan gøre en stor forskel når man er på kragejagt. Det kan dog godt tage lang tid at mestre et lokkekald, så man er nødt til at prøve sig frem og se hvad der virker bedst, man kan i nemlig ikke læse sig til at blive en god kragejæger det skal prøves. Man finder hurtigt ud af hvis man bruger kaldet forkert for så kommer der nemlig ingen fugle, men det handler som sagt om at eksperimentere om derigennem finde ud af hvad der virker.

Skjul

Som de fleste andre fugle har kragerne gode øjne. Et skjul er derfor uundværligt. Mange garvede jægere vil anbefale et mobilt skjul, som kan flyttes hurtigt og uden at lave alt for meget larm hvis kragerne trækker anerledes end forventet. Der er forskellige måder at lave et skjul på, men en nem fremgangsmåde er at tage en bid af et havehegn i tråd. Regn med tre-fire meter så skjulet næsten er en fuld cirkel om jæger og hund, og det skal være op i mandshøjde, så man stort set er skjult i oprejst tilstand.
Konstruktionen skal være tæt, så man ikke kan se igennem skjulet. En af finesserne er at fore indersiden med sækkelærred, hvilket også vil mindske vindens kraft inde i skjulet, og så holder man bedre varmen.
Ydersiden beklædes med camouflerende elementer som sløringsnet og plantedele.

Jagt tøj

Det er som udgangspunkt altid en god ide at have noget camouflage jagttøj på når man er på jagt, det er dog ikke alle jagter hvor det betyder store, men der er dog jagter hvor det er utrolig vigtigt. Kragejagt er af disse jagter. Det er optimalt at camouflere sig med 3-D camouflage som er det underlige jagttøj med en masse blafrende stumper på. Derudover er det en fordel at bruge ansigtsmaling, dette skyldes at krager har et utrolig godt syn, og vil straks se dit lyse ansigt og dreje af hvis du ikke er godt nok camoufleret. Garvede kragejægere mener at farvene på dit camouflage skal være jordfarvet, og at lyse varianter ikke fungere nær så godt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here