Vælg farver, når du skal male

Det er altid spændende at vælge farver, når der skal males. Måske synes du at dit hus trænger til et farveskift? Måske er det væggene i stuen eller værelserne du gerne vil give et pift? Der er et nærmest uendeligt antal farver og nuancer at vælger imellem og det kan være et projekt i sig selv, at finde den helt rigtige. Heldigvis er der hjælp at hente. Farvehandleren kan helt sikkert komme med gode råd. Men man kan også kigge farver online.

Du kan finde farvekort online hos din farvehandler. Der findes et hav af farvekort og de kan give et godt praj om, hvilken farve man skal vælge. En vigtig ting, som er værd at huske, når man kigger farvekort er, at kortene er små. Hvis det er en hel væg eller et hus, man skal male, så skal man altså forstille sig det hele blæst op i kæmpestort format. Det hele bliver kraftigere når det kommer op i størrelse. Vær opmærksom på det, når du skal vælge farve.

Skærmfarver og fysiske farver

Farverne på din computerskærm eller tablet er bygget op efter et andet farvesystem end de fysiske farver. Desuden ser du skærmfarver oplyst bagfra, altså som lysende farver, hvor de fysiske farver fremkommer ved belysning fra lamper eller dagslys. De fysiske farver reflekterer det lys, der falder på dem. Det kan let snyde lidt.

Derfor kan det være en god idé at bestille fysiske farvekort hjem fra din farvehandler. Det frarådet at printe ud fra de farvekort, der er tilgængelige online, fordi printere bruger samme farvesystem som skærmen. Det sikreste er at bestille fysiske farvekort fra din forhandler og så kigge det hele igennem en ekstra gang, inden man vælger.

Grundighed betaler sig

Det kan lyde som en lang proces, men det lønner sig at gå grundigt til værks. Man kan blive slemt overrasket, hvis ikke man er fuldstændig klar over hvad man bestiller af maling. Til gengæld er belønningen for din umage med at vælge, at du får præcis det udtryk i farverne som du søgte. Og det er en stor glæde.

Previous articleLæs for dine børn – og lad dem læse selv